TTF i KosovoCasper har været på tur med det nye kamera Nikon D3s for at lave en film i samarbejde med Forsvaret. Turen gik til KFOR, som er ved at nedtrappe missionen i Kosovo. Læs mere her.Den 15. december 2009
VJ er et relativt nyt begreb i den journalistiske verden. VJ er en forkortelse for videojournalist, og titlen er endnu ikke lige så bekendt som fx titlerne nyhedsjournalist eller fotojournalist. En videojournalist er i stand til at tilrettelægge, filme og producere korte eller længere indslag, som kan sendes enten i TV eller via hjemmesider. Denne form for formidling er blevet spået en lys fremtid. Turen til Kosovo var Caspers første opgave som fungerende VJ, og adskiller sig fra alt, hvad han tidligere har lavet.
Der ligger nu et preview af Caspers film fra Kosovo på YouTube. Filmen varer 6 minutter og kan opleves i HD via dette link.
Opgaven i Kosovo bød på helt nye udfordringer. Det er altid spændende at tage en tur ud i verden med ny teknologi, og de ansatte hos Forsvaret viste stor interesse i de muligheder, det nye kamera byder på. Foto: K.N. Frandsen
Billedet herover linker til en fil (Windows Media Player), som giver dig mulighed for at opleve, hvad den nye teknologi kan præstere. Lys- og lydforhold er langt fra optimale i lokalet, men alligevel leverer udstyret et hæderligt resultat. Filen fylder 12 mb. Camp Olaf Rye nedlægges
Soldaterne i Camp Olaf Rye var meget samarbejdsvillige under produktionen. Her er vi på LMT-patrulje i byen Skenderaj. Foto: K.N. Frandsen Kosovo blev i 1998 anerkendt som selvstændig stat af mange lande, og da de politiske, økonomiske og sociale forhold i landet er ved at stabilisere sig, nedtrapper NATO nu sine aktiviteter og reducerer styrken drastisk. I forbindelse med nedtrapningen skal danskernes kære lejr nedlægges. Det er en overraskende stor praktisk opgave at nedlægge en lejr i den størrelse, og det er forbundet med store følelser. De tilbageværende danske soldater skal flytte over i en anden lejr ved navn Novo Selo, som er under fransk kommando. Den nye lejr ligger ca. en halv times kørsel fra COR. Casper har været i Kosovo for at lave et reportageindslag, som sætter fokus på de udfordringer, der er forbundet med flytningen. D3s –brugervenlig videofunktion
Kameraet D3s byder på helt nye muligheder for effektiv formidling. Videofunktionen er frem for alt brugervenlig. Med et enkelt tryk på en knap kan man lave sit fotografiapperat om til et videokamera. Med et enkelt tryk på den samme knap, kan man lave sit videokamera om til et fotografriapparat. Skiftet tager med lidt træning under to sekunder, og i forhold til vores arbejdsgang er det ekstremt vigtigt at kunne skifte hurtigt med de to funktionaliteter. Man filmer gennem de samme objektiver, som man anvender til fotografering, og det betyder, at man hurtigt er i gang uden at skulle investere i en masse ny optik. I fuld opløsning fylder optagelserne i omegnen af 3-3,5 megabyte / sek. En halv times optagelser fylder med andre ord omkring 6,5 GB, så det kan anbefales at anvende hurtige hukommelseskort med god kapacitet.
Børnene leger igen trygt i Kosovos gader. Vi var i kontakt med mange lokale under produktionen. Herover ses et par glade knægte, som bestemt ikke var bange for at optræde foran kameraet. Vi har lavet adskillige timers råfilm i COR, suppleret med en god portion optagelser fra en såkaldt LMT-patrulje. I den forbindelse har vi gjort os nogle praktiske erfaringer med kameraet, som hermed gives videre til alle interesserede: 1. Når man filmer i HD, bruger kameraet meget strøm. Det er vinter i Kosovo, og derfor er det temmelig koldt. Kulden begrænser batterierne ydeevne. En halv times optagelser æder ca. et helt batteri (EN-EL4a). Det er et temmelig radikalt strømforbrug. Derfor må man påregne at skulle medbringe en hel del batterier, hvis man ikke har mulighed for at lade op i løbet af hele dages optagelser. Når man filmer i HD, kan der maksimalt optages 5 minutter ad gangen. Når de 5 minutter er gået, skal man trykke på optageknappen igen, og derefter begynder kameraet at lave en ny AVI-fil. Det er ikke særlig kompliceret, men man skal huske det i fx interviewsituationer. Man kan nemt blive så optaget af at stille spørgsmål og lytte efter kildens svar, at man helt glemmer at trykke på optageknappen hvert femte minut. 2. Nikon D3s er i stand til at optage levende billeder i elendige lysforhold. Vi har tidligere været involveret i diverse TV-produktioner, og ved fra professionelle TV-fotografer, at lyset er en evig begrænsning. Den nye teknologi overgår alt, hvad vi tidligere har set. Det er fx muligt at filme inde i en pansret mandskabsvogn (PMV), hvor der nærmest ikke er noget lys tilgængeligt. Dette har ikke kunnet lade sig gøre tidligere. Det er også muligt at optage fornuftige billeder lang tid efter solnedgang.
Lyden er kompliceret
Lyden er helt klart det værktøj, som er sværest at styre. Kameraet har en indbygget mikrofon, som fungerer ganske udmærket i mange situationer, men den har også begrænsninger. Hvis lydniveauet springer eller hvis der er den mindste smule vind, kommer den indbyggede mikrofon til kort. Derfor har vi til nogle af optagelserne anvendt en professionel, retningsbestemt mikrofon fra virksomheden Røde (se herover). I kameraet kan mikrofonens følsomhed indstilles til enten ’Auto’, ’High’, ’Medium’, ’Low’ eller ’Off’. Det ville jo være lækkert, hvis man blot kunne nøjes med at lade følsomheden stå på ’Auto’, men den går desværre ikke. Til alt held har Nikon opbygget kameraet, så lydfølsomheden hurtigt og nemt kan justeres med knapperne bag på kamerahuset. Lyd er imidlertid en faktor, som det kommer til at tage tid at lære at mestre.
Billedet herover linker til en fil (Windows Media Player), som demonstrerer en optagelse under komplicerede lydforhold. Der er masser af baggrundsstøj (motorer), men alligevel hører man tydeligt alle de mekaniske lyde, imens soldaten lader sin riffel. Filen fylder 9 mb. Se indslaget hos Nikon
Vi skylder stor tak til Nikon, Hærens Operative Kommando (HOK), Kosovo Force (KFOR) hold 21, Hovedvagten i Camp Olaf Rye (COR), Thomas H. Reimann fra Forsvarets Mediecenter (FMC), redningsberedskabet (FALCON), Laison Monitoring Team 5 (LMT5), borgerne i kommunen Skenderaj, Jan Klint Poulsen, Lars Bruun Jensen fra SC-sound og ikke mindst Kee Nørgaard Frandsen, der alle på hver sin måde har hjulpet med optagelserne.
|
| |