DVD forsinketI foråret varslede vi udgivelsen af en nytænkende DVD om fototeknik. Produktet er nu færdigt, men leveringen er desværre blevet en anelse forsinket. Læs mere og se produktet her.Den 7. oktober 2009
I februar måned kunne vi fortælle nyheden om, at vi begyndte produktionen af en lærerig DVD, som har til formål at understøtte teorien fra vores populære bog Fototeknik. Produktionen af grundmaterialet forløb efter planen hen over foråret og sommeren. Der er mange forskellige virksomheder involveret i produktionen af en DVD, og skiven er egentlig færdig til levering. Men offentliggørelsen er desværre blevet forsinket pga. en fejlleverance fra en underleverandør. Det er rigtig ærgerligt, men vi ønsker naturligvis ikke at offentliggøre produktet, der ses herunder, før det er et hundrede procent perfekt.
De seneste uger har vi modtaget mange henvendelser fra fotointeresserede, som spørger, hvor DVD'en bliver af. Vi forventer, at den vil være at finde butikkerne inden længe, og vi vender naturligvis tilbage med yderligere information, når vi kender den endelige dato for publiceringen.
Fandt du denne nyhed interessant? Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev, hvis du ønsker helt automatisk at modtage lignende informatiner i fremtiden. |
| |