TTF flytter på havnenVi er netop flyttet i nye lokaler på Marselisborg Lystbådehavn, der er placeret i det sydlige Århus. Lokalerne ligger i ekstremt fotogene omgivelser og vi føler os allerede godt hjemme. Læs mere og se billeder her.Den 7. januar 2010
Vi glæder os over i dag at kunne vise de første billeder fra vores nye kontorlokaler. Adressen på de nye lokaler er: Marselisborg Havnevej 38, 2., 8000 Århus C. Der er flere årsager til, at vi er flyttet.
Vores nye lokaler på havnen er løsningen på alle ovenstående udfordringer.
Aktiviteterne samles
Tryk på billedet herover for at downloade en PDF i højere opløsning.
Marselisborg Lystbådehavn er et populært og velbesøgt sted. Det meste af året summer havnen af liv, og specielt i sommerhalvåret er der rigtig mange mennesker, der bruger havnens faciliteter, restauranter og kontorer. Lystsejlere kommer hertil primært fra Norden, men også fra lande som Tyskland og Holland. Sidste sommer ankom sågar en lystsejler hele vejen fra New Zealand. Der er med andre ord masser af energi på havnen, og for os er den det helt rigtige sted at flytte hen, fordi vi kan samle alle vores aktiviteter her.
Vores nye kontorlokaler (blå pil) og vores båd, TTF RIB, ligger side om side. Ved at samle virksomhedens aktiviteter sikrer vi en mere effektiv hverdag, og samtidig glæder vi os meget til at dele nogle fantastiske fotodage med vores kursister på havnen. Specialkurser Billeder fra havnen
Vores nye lokaler (hele 1. sal i den hvide bygning på højre side af billedet) er omgivet af vand. Det har vi det rigtig godt med, for vi er vilde med maritim atmosfære. Lige nu er der sne på bænkene og is på vandet, men til sommer garanterer vi, at hele området summer af liv.
Lyset på havnen er helt specielt og ekstremt fotogent. Det har vi planer om at udnytte både i forbindelse med vores egen hverdag, men også i forbindelse med kommende specialkurser.
Vi er næsten helt på plads i de nye lokaler, og det var et stort øjeblik for os, da vi midt på ugen hængte vores logo på navneskiltet ved hoveddøren.
Vi har bl.a. indrettet et hyggerum med hjemlig atmosfære. Dette rum bliver fyldt med atlas, søkort, naturfilm på DVD og lignende, der kan inspirere os selv og vores samarbejdspartnere ved planlægning af kommende ekspeditioner og fotoopgaver rundt omkring i verden.
I vores lille reception står der allerede brugbar litteratur på hylderne. Mere er på vej.
Der er 135 kvadratmeter i lokalerne. Det giver os langt om længe mulighed for at udbyde specialkurser med et specifikt fokus for meget små hold, hvilket vi ser frem til, da flere af vores kursister har spurgt til netop denne mulighed. Fodbolden er ingen tilfældighed.
Udsigten fra altanen kan man bestemt ikke klage over. Vi ser frem til at byde samarbejdspartnere, kunder og kursister inden for!
Fandt du denne nyhed interessant? Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev, hvis du ønsker helt automatisk at modtage lignende informationer i fremtiden. |
| |