Kommunikationsstrategi
Professionel kommunikation er altafgørende i både private og offentlige virksomheder. Det er vigtigt med en overordnet strategi for, hvordan al kommunikation kan flyde let internt og eksternt.
En virksomhed er som et stort skib, der sejler. Ledelsen skal internt informere om, hvilken kurs, der er sat. Ude på åbent hav er alle virksomhedens medarbejdere dybt afhængige af hinanden. Kaptajnen og hans besætning har eget stambord, men er synlige. Medarbejdere skal høres og gode ideer implementeres. Medarbejdernes stolthed over arbejdet skal styrkes og understøttes. Eksternt skal der ikke være i tvivl om, hvilken tonnage, skibet sejler med.

Et sejlskib ville ikke komme langt uden god kommunikation ombord.
Al kommunikation skal indrettes efter målgruppen. Men hensigten med, hvad man vil sige til målgruppen, er mindst lige så vigtig. Kommunikation kræver planlægning.
Kommunikations centrale byggesten er tekst og foto.
På et orienterende møde kan vi indkredse, hvad I har behov for at kommunikere. Sammen definerer vi målgrupper. Så finder vi ud af, hvordan vi i ord og fotos kan nå dem.
Om I kalder det PR, markedsføring, imagepleje, branding, ekstern eller intern kommunikation, forandringskommunikation er underordnet for os.
Vi ved, hvad der virker i ord og billeder.