Den gode tekst

Teksten kører som en film i hovedet på dig. Farver, lyde og dufte fører dig ind i et helt andet univers fjernt fra dit eget. Den gode tekst eksponerer med andre ord billeder i hovedet på dig. Det kræver et skrivetalent at få sproget til at blomstre, og det kræver benhård sproglig udlugning og opstramning at gøre den perfekt.

Når vi arbejder med tekster, finder vi krogen, hatten skal hænge på, med andre ord, vinklen. Den skal gå som en rød tråd gennem teksten fra start til slutreplik og gennem sammenhæng i overskrifter. Alle detaljer bliver tjekket. Teksten er dynamisk, og en enkelt ændring kan betyde omrokeringer i resten af teksten. Teksten skal indrettes efter, hvem der skal læse. Så kend din læser godt, inden du skriver.

 

Prøv selv at tjekke din tekst. Herunder har vi listet nogle af de teknikker, som vi anvender, når en tekst skal gøres let og levende.

 

Tips til en god tekst 

  • billeddannende ord og metaforer fanger læseren
  • lange ord med mere end 6 bogstaver kan gøre teksten svær at forstå
  • prøv at sætte at foran ord der ender på -ing, -else
  • skil sammensatte ord ad
  • udryd overflødige ord (jo, sagtens, nu m.fl.)
  • nutid fremfor datid skaber dynamik
  • ord der ender på -s skjuler ofte, hvem der er den aktive
  • sæt det vigtigste forrest i sætningen
  • brug hverdagssprog
  • tjek fakta
  • tjek fakta igen 
  • brug ordbog og tjek
  • udryd klicheer
  • varier sætningslængden
  • lav afsnitsindryk
  • mellemrubrikker skaber sammenhæng og overblik
  • sidst men ikke mindst tjekkes for alle kommaer og andre tegn
© copyright 2001-2010 Tybjerg Tekst & Foto
Website by No Such Company