Typiske fejl
Vi underviser hvert år 200 fotointeresserede fordelt over begyndere, entusiaster og professionelle. Undervisningen foregår hovedsageligt på flerdages fotoworkshops, hvor vi lærer vores kursister rigtig godt at kende. På grund af vores gode kontakt og lange samtaler med de forskellige målgrupper er vi begyndt at kunne se et interessant mønster. Faktum er, at det meget ofte er de samme fejl, som går igen, når man skal lære at fotografere. Her på siden bringer vi top fem over de mest udbredte fotofejl. Ikke mindre væsentligt er det, at vi også bringer løsningsforslag, som gør enhver i stand til straks at lave bedre resultater.
 

Der er mange ting, man skal lære, inden man kan lave rigtig gode billeder i mange forskellige situationer. Glem aldrig at det er tilladt at have det sjovt, imens man lærer.

 

Lysmåling – når eksponeringen driller
Hvorfor kommer mit billede til at se sådan her ud? Noget af de mest irriterende er, når det billede, kameraet laver, ikke ligner det billede, øjnene ser. Når det enten bliver meget lysere, meget mørkere eller får helt forkerte farver. Man kan blive frygtelig skuffet. Problematikken er klart den mest udbredte og største udfordring, nybegynderne skal overvinde. Den gode nyhed er, at næsten alle har dette problem fra begyndelsen. Der er med andre ord ingen grund til at blive frustreret. Alle kommer fra samme udgangspunkt, og man er på ingen måde talentløs, bare fordi man ikke kan lave gode eksponeringer fra første dag. Problemet skyldes ofte en manglende forståelse for lysets natur i kombination med manglende viden om kameraets måde at opfatte lyset. 
 

Solen er en kraftig lyskilde. Hvis himlen og sollyset skal eksponeres korrekt, går det ud over forgrunden, der bliver for mørk på billedet. Kameraet giver her en meget ringere gengivelse end øjet selv kan opfatte. Irriterende ja, men sådan er det.

 

Samme motiv som oven for. Her har vi prioriteret at få sandet i forgrunden belyst korrekt. Bemærk at himlen bliver alt, alt for lys. Der findes motiver, hvor der er så stor forskel på den lyse og mørke del, at det ikke kan lade sig gøre at lave en god eksponering.

 

Få meter fra ovenstående motiver har vi lavet dette billede. Sollyset og himlen er blevet korrekt eksponeret, og vi har derefter anvendt en blitz til at belyse forgrunden. Læs mere om blitzfotografering nederst på siden.

 

Modlys- eller landskabsbilleder som ovenfor er det største problem. En solnedgang på en strand, hvor himlen er lys og forgrunden er mørkere vil næsten altid resultere i et motiv, hvor sandet i forgrunden er alt for mørkt. Det skyldes, at det menneskelige øje i virkeligheden er langt mere raffineret indrettet end kameraets billedcensor. Læs mere om lysmåling og eksponeringskompensation.
 

ISO – gå ikke i teknologiens fælde
Værktøjet ISO bruger man til at kontrollere kameraets (billedcensorens) lysfølsomhed. En meget udbredt begynderfejl er at lade kameraet selv styre ISO-værdien (funktionen hedder afhængigt af kameramodel ISO-AUTO, AUTO ISO eller noget lignende, brug din manual som reference). Man skal selv have kontrollen over ISO, og man kan ikke overlade beslutningen om ISO-værdi til sit kamera. Når man tager kontrollen over ISO-værdien, skal man huske, at man også har ansvaret for den. Rigtig mange begyndere glemmer dette. Når lyset er svagt og dagen slutter, og man har skruet ISO-værdien helt i top for at tvinge de sidste billeder ud af det svindende dagslys, er der mange, som glemmer, at man selv skal huske at skrue ned for ISO-værdien igen, når lyset kommer tilbage dagen efter. Start derfor enhver fototur med at checke og dobbeltchecke, hvad kameraets ISO-værdi er indstillet til. 
 

 

Dette billede er lavet en sen aftentime højt oppe i Alperne. Der var næsten ikke noget dagslys tilbage, og ISO-værdien måtte skrues meget højt op for i det hele taget at kunne lave et fornuftigt billede.

 

Ikke mange timer senere, efter en tung søvn i tynd luft, fortsatte vandringen. Lyset var allerede fra morgenstunden ekstremt kraftigt. Glemmer man at skrue ISO-værdien ned igen, kan det i værste tilfælde ødelægge alle billeder resten af dagen.

 

Hvis man overlader beslutningen til kameraet, kan man være næsten helt sikker på, at alle billeder bliver ødelagt, så snart der ikke er tilstrækkeligt lys til at lave en normal eksponering. Eksempelvis hvis man bevæger sig indendørs i vinterhalvåret. Læs mere om ISO.
 

Fokus – eller mangel på samme
For nogen er det måske overraskende, men først på tredjepladsen har vi problematikken omkring fokustyper. Moderne spejlreflekskameraer har et væld af muligheder for anvendelse af forskellige fokusprogrammer. Det kan betale sig at sætte sig godt ind i hvad fordelene og ulemperne er ved disse forskellige programmer. Teorien kan være en anelse teknisk, men man spilder på ingen måde sin tid, hvis man læser om emnet og tilegner sig praktisk erfaring. 

 

Flamingoer under indflyvning. Motivet er meget tæt på at være godt, men desværre er de tre fugle ikke i fokus. Det skyldes forkert valg af fokusprogram. Det er bare ærgerligt. 

 

Fokus ligger her helt præcist hvor det skal, nemlig på billedets hovedperson. Udfordringen minder om flamingoerne på billedet herover, men forskellen er, at fotografen her har valgt den rigtige fokustype. 
 

Motiver i bevægelse, hvor afstanden mellem fotografen og motivet ændrer sig under optagelsen, kommer ikke i fokus, hvis man vælger det forkerte program eller den forkerte fokustype. Læs derfor afsnittet om fokustyper i manualen grundigt og tænk over med hvilke formål kameraproducenten har udviklet de forskellige værktøjer. Det vil øge chancen væsentligt for, at man kommer hjem med perfekte skud fra udfordrende situationer. Læs mere om fokus.

 

Komposition – husk budskabet
På fjerdepladsen har vi problematikken omkring at have budskaber i sine billeder. Når man har fundet et motiv, man gerne vil fotografere, kommer det næste problem – hvordan skal billedet helt konkret laves? Hvilket objektiv skal der anvendes? Skal der være en baggrund og evt. hvordan skal den se ud? Skal der noget med i forgrunden? Hvordan skal billedets indhold prioriteres, og skal noget gøres tydeligere end andet? Hvor skal fokus ligge, og hvilken dybdeskarphed skal der anvendes? Er der elementer i motivet, som kan fremhæves for derved at styrke budskabet? Samlet kaldes alle disse valg for billedets komposition.  

 

Her er der ikke tænkt over billedets komposition. Resultatet er ok, men jævnt kedeligt.

 

Her der arbejdet bevidst med budskab og billeddesign.

 

Overvejelser omkring billedets komposition er noget, der driller de fleste. Ikke kun i begyndelsen, men generelt. Selv professionelle fotografer med et helt livs erfaringer bliver af og til udfordret. Der findes uhyrligt mange kompositionsregler, og et andet sted på hjemmesiden har vi samlet nogle få af de mest basale og anvendelige af slagsen. Når vi selv komponerer vores billeder, sker det ud fra et princip om, at enkelt er godt. Læs mere om det gode billede. Vi søger således at fortælle historien om motivet på den enklest mulige måde i enhver given situation. Dette er ikke nødvendigvis opskriften på et godt billede, fordi billedkvalitet langt hen ad vejen er en smagssag. Men prøv i starten af skære helt ind til benet og lad være med at forsøge på at fortælle hele historien på en gang. Det er en god øvelse og en god start.
 

Blitz – undgå katastrofelys
På femtepladsen finder vi blitzfotograferingen. Rigtig mange fotointeresserede har nærmest berøringsangst overfor anvendelse af en blitz. Der er to årsager til problemet. Den ene er, at de ikke har kontrol over blitzlyset. Den anden er blitzens placering.
        

 

Her er er godt eksempel på hvordan katastrofelys kan ødelægge et godt motiv.

 

Der skal ikke meget til, før lyset og dermed personen på billedet, kommer til at fremstå på en noget heldigere måde. I dette tilfælde er blitzen blevet rettet op i loftet, og portrættet er eksponeret ved hjælp af det lys, som reflekterer ned herfra.

 

Langt de fleste kameraer har en indbygget blitz, dvs. en blitz som sidder fast et sted på kameraet. Den er som regel placeret lige over objektivet. Lys, som bliver kastet lige frem fra kameraet, rammer motivet og bliver sendt lige tilbage gennem objektivet, har blandt professionelle fotografer fået navnet ’katastrofelys’. Det kan nemlig ødelægge næsten ethvert godt motiv. Den slags lys er hårdt, og vil derfor ofte resultere i slagskygger, røde øjne, samt uhensigtsmæssige refleksioner i hud, brilleglas, tænder eller lignende. Den nemmeste løsning er på en eller anden måde at bløde lyset fra blitzen op eller alternativt ændre lysets retning. Læs mere om blitzfotografering. 
 

På vores populære workshops ved navn Primary Level og Advanced Level får kursisterne et hundrede procent styr på ovenstående problematikker. Vi publicerer jævnligt fotorelevant viden her på hjemmesiden. Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev, hvis du ønsker helt automatisk at modtage informationer som ovenstående i fremtiden. Vi er også i færd med at producere en omfattende bogserie om ovenstående emner.