NatfotograferingDa alle former for fotografering handler om lys og om at kontrollere lyset på den rigtige måde, er det forståeligt nok, at mange pakker kameraet væk, når det bliver mørkt. Men dagslys og/eller blitzlys er langt fra de eneste lyskilder, man kan arbejde med. Mange gode motiver opstår først, når det bliver rigtig, rigtig mørkt. Her på siden kan du søge inspiration og viden om fototure, der kan gennemføres midt om natten. Vi snakker med andre ord om fotografering i totalt mørke!Motiver i mørke
New York midt om natten. Storbyer vrimler med lyskilder døgnet rundt.
Storbyer vrimler med lyskilder. Lyskilder suser forbi på motorveje. Lufthavne huser tusindvis af dem. Om natten hænger milliarder af dem lige over vores hoveder. Stjernehimlen er eksempelvis meget spændende at arbejde med, og kan relativt let indfanges med moderne kameraudstyr. Her er en let anvendelig opskrift til alle, der ønsker at komme i gang. 1) Start med at finde et sted, hvor der ingen lysforurening er, dvs. langt væk fra storbyer og deres destruktive gadebelysning. Selv månen vil blive et problem, hvis den er oppe.
2) Placer kameraet på et stabilt stativ og vend objektivet mod den del af himlen, du ønsker at fotografere. Fokuser manuelt på ’uendelig’.
3) Vælg objektivets mindste blændetal. Skru ISO-værdien så højt op, som dit kamera kan præstere uden at lave for meget støj.
4) Vælg det manuelle program (M) og en lukkertid på 30 sekunder. Anvend selvudløser og eksponer det første billede.
Blev stjernerne tydelige? Hvis ja, tillykke!
Hvis nej, anvend en endnu længere lukkertid, skru længere op for ISO-værdien eller brug en kombination af de to ting. På nogle kameraer er det lidt svært at fokusere korrekt, hvilket betyder, at stjernerne ganske vist kan ses, men at de desværre bliver uskarpe. Prøv at arbejde lidt frem og tilbage med fokusringen på objektivet, indtil fokus ligger korrekt og stjernerne bliver helt skarpe.
Et udsnit af Mælkevejen fotografet med et 24-70 mm objektiv over Samsø. For at lave dette billede blev ovennævnte teknik anvendt. Alle kan fotografere stjerner.
Det er super sjovt at arbejde med motiver om natten. Hvis du ønsker at lave billeder af månen, så anvend et teleobjektiv og spotlysmåling. Så går det som en leg.
Praktiske overvejelser
En fotograf arbejder i totalt mørke i en ørken på grænsen til Sudan. Det gælder om at vide, hvor udstyret er placeret, når natten er kulsort. Fotografen blev belyst med en pandelampe i 3-4 sekunder for at skabe billedet.
ISO
Kend dit kamera og dets begrænsninger og forsøg at gøre så mange indstillinger som muligt, inden det bliver helt mørkt. Sådan gør man fotograferingen meget lettere.
Stjerneeffekten
Flyvevåbnets Eskadrille 722 (SAR-beredskabet) gør klar til natflyvning.
Udsnit af ovenstående billede, som tydeligt viser den stjerneeffekt som opstår ved små, afgrænsede lyskilder, når man anvender et relativt stort blændetal.
Fandt du informationerne på denne side relevante? Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev og modtag helt automatisk lignende informationer i fremtiden. Vi kan også anbefale at deltage på vores populære Primary Level fotoworkshop, hvis du ønsker at lære mere om praktisk natfotografering. |
| |