Forsvaret er en meget større organisation end flertallet forestiller sig. Vi leverer fototekniske kompetencer til Forsvaret, som gør det muligt for udsendte presseofficerer og andre ansatte at kommunikere budskaber mere effektivt.

 

Casper er flere gange om året indkaldt som fotoinstruktør hos Forsvaret. I samarbejde med Forsvarets Mediecenter afholder han fotokurser for ansatte i mange forskellige dele af Forsvaret. Kursisterne kommer både fra Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet.

 

Forsvarets ansatte arbejder af og til under ekstreme forhold. Blandt andet derfor nyder kursisterne godt af Caspers viden om fotografering i mange forskellige miljøer rundt omkring på planeten. Kurserne er meget intensive og dagene lange, men en af de udmærkede ting ved Forsvarets ansatte er, at de kan tage imod utrolig meget viden på kort tid.

 

Samarbejdet med Forsvaret giver os indsigt i problemstillinger og områder, der normalt er lukket land for civile. Alene det faktum gør opgaven meget interessant. Kurserne blive løbende evalueret, og kursisterne er altid 'tilfredse' eller 'meget tilfredse' med vores indsats. Blandt andet derfor regner vi med at udvide samarbejdet de kommende år, hvilket kan komme til at indebære udsendelse til internationale missioner.

 

Kurserne hos Forsvaret kører både om vinteren og sommeren. De bliver afholdt på forskellige kaserner rundt omkring i landet. Der er normalt omkring 10 deltagere på et hold, og hver kursist bliver stillet en praktisk opgave, som skal løses tilfredsstillende før de består. Når de har gennemført kurset er de bedre rustet til de opgaver, der venter.

© copyright 2001-2011 Tybjerg Tekst & Foto
Website by No Such Company