Produktion under overfladen

Vi har produceret materiale til Undervandsmagasinet DYK siden 2002. Det gælder alt fra små nyhedsindslag til interviews, bærende featureartikler og forsidebilleder. Hvert år gennemfører titusinder af mennesker et dykkerkursus, så interessen for livet under vand er stigende.

 

TTF har produceret artikler til DYK fra mange forskellige miljøer fra det ekstreme til det normale. Den koldeste opgave hidtil blev gennemført under 80 centimeter tyk is i Arktis.

 

Det er en fornøjelse at arbejde med formidling af undervandsverdenen. Dels fordi den er ukendt for så mange, og dels fordi videnskaben inden for de sidste årtier har afdækket en lang række biologiske mysterier. Vores viden om verdenshavene vokser hele tiden, og desto mere vi ved, desto sjovere er det at tage på tur under bølgerne.

© copyright 2001-2011 Tybjerg Tekst & Foto
Website by No Such Company