TV2 VEJRETVi har i samarbejde med TV2 VEJRET og STV produceret fire fotokonkurrencer. 'Mit Vintervejr' og 'Mit Sommervejr' blev gennemført i 2007. I 2008 gennemførte vi den store fotokonkurrence 'Fang Foråret' og i 2009 kører 'Skyd det danske vejr'.Fototips på TV2 VEJRETDigital fotografering er mere populært end nogensinde før. Det understreges af det antal billeder, der bliver sendt ind til bedømmelse, når vi afholder fotokonkurrencer i samarbejde med TV2 VEJRET. Til den seneste fotokonkurrence evaluerede vi knapt 55.000 billeder.
Omtrent sådan føles det at blive filmet til landsdækkende TV.
Spændende formidlingDet er ingen smal sag at producere TV. Ofte er man underlagt særdeles stramme tidsrammer. Eksempelvis varer et indslag sjældent mere end 120 sekunder. Inden for den tidsramme kan man blive bedt om at forklare hvad et godt billede er måske at forklare sammenhængen mellem blænde, lukkertid og dybdeskarphed. Situationen bliver endnu mere kompliceret, når man tager det danske vejr i betragtning. Stort set alle optagelser til vores fotokonkurrencer er blevet gennemført udendørs, hvor man er helt afhængig af vejrgudernes luner.
Læs mere om den aktuelle fotokonkurrence 'Skyd det danske vejr'.
"Jeg har haft det privilegium at arbejde sammen med Casper Tybjerg ved flere lejligheder. Det er en fornøjelse. Casper gør sig mange tanker om, hvad det skaber et interessant og godt billede. Han er en meget intelligent fotograf, så ud over at skabe perfekte billeder, har jeg oplevet, at Casper er meget dygtig til at formulere sig og til at formidle det fotografiske univers. Caspers billeder bliver hængende på nethinden, og han fungerer ganske enkelt godt på TV," - fortæller Per Fløng, biolog og vært på TV2 VEJRET.
Knips løsI en række landsdækkende TV-indslag deler Casper gavmildt ud af et overflødighedshorn af viden til fotointeresserede om effektiv brug af kameraet og ekstra udstyr, om at finde de gode motiver, om hvornår på dagen lyset er bedst og meget andet.
Per Fløng arbejder hårdt for at forklare konkurrencens regler.
"Jeg nyder altid muligheden for at fortælle om fotografering, og det er naturligvis ekstra spændende, når man taler til så stort et publikum, som det er tilfældet med TV2’s seere. Det er mit håb, at vores fotokonkurrencer får så mange danskere som muligt til at tage kameraet op af fototasken, finpudse teknikkerne og skyde løs," siger Casper.
TV2-fotografen Morten Nielsen kommer på hårdt arbejde, da han følger Casper Tybjerg gennem vildnisset i Marselisborg skov.
DommerneDommerkomiteen varierer fra den ene konkurrence til den næste. Det sikrer, at resultaterne og vinderne bliver forskellige. Foruden Casper Tybjerg har også Palle Nielsen (administrerende direktør for fotokæden CLICK), Peter Kirring (Country Manager hos Nikon), Timm Vladimir (skuespiller, studievært og fotograf), Morten Rygaard (fotograf) og Per Fløng været dommere.
Send indFølg med på TV2 VEJRETS udsendelser og på www.vejret.tv2.dk.
Hvis du helt automatisk vil modtage information, når vi skyder nye konkurrencer i luften, bør du skrive dig op til vores inspirerende nyhedsbrev. |
| |