Bog om Sprogø

"Det tager 55 sekunder at køre over Sprogø i tog og kun lidt længere med bil. Man når lige at få et billede på nethinden af et fyrtårn, nogle køer og får på græs, nogle gæs, måger og terner. En rigtig naturperle - og samtidig Danmarks vigtigste trafikkorridor. Kan det lade sig gøre på samme tid at afvikle en stadigt stigende mængde transport af personer og gods og samtidig behandle naturen ordentligt?"

Ovenstående er et citat fra publikationen Natur og Trafik på Sprogø, som Storebælt Holding A/S har udgivet. Teksten er skrevet af biolog og journalist Hans Pedersen. TTF har produceret samtlige billeder i publikationen, som udkommer på både dansk, tysk og engelsk. Billederne er produceret i forbindelse med i alt fire besøg på Sprogø af et halvt til et helt døgns varighed.

 

Det var meget spændende at arbejde på Sprogø - helt uden andre mennesker tilstede.

 

Der er mange danskere, som ikke er klar over, hvor Sprogø ligger, og det på trods af, de fleste af os har været på øen adskillige gange. Denne publikation kan sikkert være med til at åbne læsernes øjne for et stykke interessant og bevaringsværdigt dansk natur- og kulturhistorie.  

© copyright 2001-2011 Tybjerg Tekst & Foto
Website by No Such Company