Vi har ved flere lejligheder illustreret bøger for større, danske forlag. Det er altid en spændende opgave at illustrere en bog, men det kan også være noget af en udfordring.

 

 

'Træk Vejret' af fridykkeren Stig Åvall Severisen er den seneste bog, vi har illustret for Gyldendal. Det var ikke nogen enkel sag at følge bogens forfatter under produktionen. En stor del af billederne er lavet i Danmark, men et ikke uvæsentligt antal er produceret i udlandet. Vi har trænet på toppen af Europas højeste vulkan, vi har svømmet med delfiner på Kanarieøerne og besøgt bunden af Rødehavet, og vi har dyrket yoga i inspirerende omgivelser.

 

 

Bogen er resultatet af en produktion, som har spredt sig over flere år, og det er ikke altid nemt at holde overblikket undervejs, når man ikke kender det endelige resultat. Vi synes selv, at bogen er blevet flot, og emnet er bestemt relevant i en tid, hvor alting har en tendens til at gå hurtigere og hurtigere.

 

Fandt du denne case interessant? Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev, hvis du helt automatisk vil høre om det, når vi løser lignende opgaver i fremtiden.

© copyright 2001-2011 Tybjerg Tekst & Foto
Website by No Such Company