Vores hverdag afhænger i høj grad af energi, og dermed er energi noget vi alle har et forhold til. Af samme årsag var det en spændende periode, da vi løste en stor fotopgave for Energi Danmark.

Vi blev kontaktet af marketingsafdelingen hos Energi Danmark som ville høre, om vi kunne løse en større opgave for virksomheden, der er blandt Danmarks største inden for branchen. Udfordringen lød på at oparbejde en billedbank, som skulle gøre det muligt for Energi Danmark at formidle budskaber om deres kompetencer. Billederne skulle bruges både på virksomhedens hjemmeside, til årsrapporter og annoncer.

 

 

Opgaven var ude i licitation hos flere forskellige professionelle fotografer. Derfor blev vi naturligvis ekstra stolte, da vi blev valgt som leverandør af billederne. Vi besøgte mere end 30 forskellige lokaliteter rundt omkring i landet, hvor vi dokumenterede energiens vej gennem samfundet hele vejen fra produktion, ledningsnet til forbruger.

 

Opgaven indeholdt en række udfordringer. Kunden krævede for eksempel at alle udendørsbilleder udelukkende skulle optages i godt vejr. Det kræver en høj grad af fleksibilitet fra fotografens side, men ved hjælp af en virkelig grundig koordinering lykkedes det at få mere end 3.000 gode billeder produceret.

 

Det store billedmateriale er nu grundlaget for Energi Danmarks visuelle kommunikation til både samarbejdspartnere, potentielle kunder og forbrugere. Både marketingsafdelingen og direktionen hos Energi Danmark udtrykte meget stor tilfredshed med resultatet.

© copyright 2001-2011 Tybjerg Tekst & Foto
Website by No Such Company